solnedgang

De simple glæder ved sommeren

Af og til har vi tendens til at planlægge de gode stunder i vores liv så meget, at vi helt glemmer at nyde dem, når de er her. Derfor bør vi nogle gange lægge al planlægningen på hylden, og nyde de simple ting i tilværelsen. Sommeren er nær, og det er en af de tider på året, hvor de simple glæder er absolut størst. Her får du en liste over de simple glæder ved sommeren, som du skal huske at nyde i årets varmeste måneder.

1. Grill med dem du har kært

Der er noget helt særligt ved sommeren, som gør, at alle synes at føle, at de har mere tid og overskud. Der er ofte bedre tid til de særlige, hyggelige stunder om sommeren – både på grund af ferien, men også fordi de mange solskinstimer giver masser af energi. Det skaber forudsætning for masser af samvær, hvilket også afspejles i de typiske sommeraktiviteter, som går igen år efter år. Især grillaftener er en hyggelig tradition, som går igen hos mange familier. Tænd op i grillen og nyd hinandens selskab, mens lækker mad tilberedes.

grill

2. En afkølende dukkert

En varm sommer kalder på vand og en afkølende svømmetur. Om det er i en pool eller på stranden er smag og behag, men en sommer uden en tur i vandet, er i de flestes optik ikke en rigtig sommer. Tag familien eller vennerne med og gør det til en udflugt, hvor I ikke alene kan nyde sommervejret, men også hinandens selskab.

3. Lange lyse aftener

Noget danske somre i den grad kan er at byde på lange lyse aftener. Dagene føles længere, man bliver fyldt med energi og glæde, hvilket skaber forudsætning for mange flere sjove oplevelser hele sommeren. Der er få ting, der føles lige så meget som dansk sommer som at gå en aftentur under den lyserøde himmel.

4. En rejse til et nyt sted

Det at rejse er en af de ting, flest forbinder med sommer og sommerferie. Derfor ville det heller ikke være en lister over ting at nyde om sommeren uden at nævne en rejse til udlandet. Det er svært at løbe fra, at det at rejse som oftest kræver lidt mere forberedelse end som så, men når man først er kommet af sted, handler også det at rejse om at nyde de simple ting. Dyk ned i nye kulturer, få lækre smagsoplevelser og nyd det gode vejr. Har du et allerede en destination, du foretrækker, kan du tage til den, men der kan også være meget værdi i at opleve nye og spændende steder på kloden. Prøv eksempelvis Mallorca, som er et enormt populært rejsemål på grund af stedets evne til at opfylde ethvert ønske, man måtte have til en perfekt og gennemført sommerferie.

mallorca

5. Væk med vinterjakken

Den mest simple men om muligt også den største glæde ved sommeren, er selvfølgelig varmen. Selvom vejret af og til kan være ustabilt i Danmark om sommeren, stiger temperaturerne alligevel, og de lange lyse aftener kan få alle i det bedste sommerhumør. Følelsen af at kunne lægge vinterjakken på hylden og hoppe i shorts og sandaler, inden man bevæger sig ud hører også til en af sommerens mest simple glæder. At mærke den lune vind på sine bare ben, når man hygger på stranden eller griller i haven er en helt uvurderlig følelse.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *