skrivebord

Indret din bolig i en minimalistisk stil

dd33

Skandinavisk design og minimalistisk indretning har været på programmet i lang tid efterhånden, og det er der bestemt en god grund til. Den minimalistiske indretning åbner rum for overskud og ro, samtidig med at hjemmet hele tiden ser opryddet og rent ud. Og så er det faktisk ganske nemt at indrette dit hjem på en minimalistisk måde, hvis blot du begrænser omfanget af møbler og nips.

minimalisme

Har du en hobby, der roder i hjemmet?

Når du indretter, skal du altid huske, at dit hjem også skal afspejle din personlighed, og det må derfor ikke blive alt for minimalistisk. Holder du den minimalistiske linje for rent, risikerer du, at indtrykket i stedet bliver klinisk og upersonligt. Husk derfor at inkorporere en masse personlige ting, der siger noget om jer, der bor der. Det er din bedste måde at få den minimalistiske indretning til også at blive personlig.

Nogle hobbies er dog af den lettere rodede slags. Kan du for eksempel godt lide at sy, vil dit syhjørne eller sy-rum ofte være rodet og livligt. Det er ofte på den måde, at kreative mennesker får en masse inspiration og glæde ved deres hobby. Du kan dog stadig sagtens holde en linje i rodet, så det ikke ligner noget, der er eksploderet i hjørnet, samtidig med at du bevarer den kreative nerve. 

Et andet eksempel er gamerbordet, som ofte er et virvar af gadgets, høretelefoner, en stor gamerstol og et monstrum af en computer. Her gælder samme regler: Lad personligheden råde, men hold orden i rodet.

Hold ro i hjemmet med rar baggrundsmusik

Der er intet som yogamusik, som kan give en følelse af ro og afslappethed i dit hjem. Og så passer det i øvrigt perfekt til en minimalistisk indretning. Her får du faktisk lyst til at strække dig og dyrke yoga og nyde et øjebliks meditation med dig selv.

Og det er faktisk én af de væsentligste grunde til, at du skal overveje at indrette dit hjem lidt mere minimalistisk, end du måske har gjort tidligere. Det giver i dén grad ro, når overflødige ting og rod flytter ud af hjemmet. Du får lyst til at være i dit hjem, og du får ro til at lave alle de ting, du gerne vil nå. 

Samtidig kan yogamusik skubbe lidt ekstra til den indre ro, så du rent faktisk kommer helt ned i gear ind imellem, og at du i den grad virkelig kan nyde at opholde dig mere i dit eget hjem.

Flyt rodet ud af dit åsyn

En af de vigtigste pinde i en minimalistisk indretning er at flytte rodet væk fra dit synsfelt. Det betyder ikke, at du skal kassere alle dine ting, men du skal sørge for at gemme de ting, der måske ikke æstetisk er de pæneste i verden, væk i et skab.

Kan du for eksempel godt lidt jagt og luftgeværer, kan du gemme disse væk i et ordentligt våbenskab, så det ser pænt og opryddet ud. Det samme gælder service, ringbind og diverse praktiske og lidt kedelige ting. Så får du ro på overfladerne, og helhedsindtrykket bliver minimalistisk og rent.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *