Minihjem

Småt men godt: Lev minimalistisk i et minihus

dd33

Når man er så heldig at leve i en verden, hvor man er vant til at kunne få de fleste ting i overflod, så kan det også være meget tillokkende at prøve og begrænse sig, sådan at man ikke samler på en række unødvendige ting, som man egentlig ikke bruger.
Noget af det, som man måske ikke bruger, er plads. Mange mennesker bor nemlig i større boliger, end de har brug for. Hvis du har lyst til at leve efter en minimalistisk-livsstil, så bør du købe nogle billige byggematerialer og så bygge dit eget minihjem.
Læs med herunder og få 3 råd som kan hjælpe dig, hvis du overvejer at flytte ind i et minihjem.

Plantegninger
1. Brug tid i små rum inden du flytter
Det lyder måske banalt, men hvis du overvejer at bygge og bo i et minihjem, så bør du øve dig i at opholde dig i små rum eller et minihjem, hvis du har adgang til et. Når man bor i et minihus, så bliver man for alvor nødt til at dyrke den minimalistiske stil, hvilket langtfra er for alle.
Det er altså en god ide at finde ud af, om du overhovedet kan holde til at opholde dig i et minihjem i længden, inden du går i gang med at bygge et. Man kan f.eks. låne sig til et minihjem for en weekend på diverse udlåningshjemmesider.
2. Begynd at rydde ud i dine ting
Når man flytter fra en lejlighed eller et hus ind i et minihjem, så kan man ikke få plads til det hele – hvilket også er en af hovedpointerne ved et minihjem. Processen med at rydde ud i sine ting kan dog godt være svær, så start hellere relativt tidligt på dette.
På denne måde kan man give sig selv tid til at sige farvel til nogle af de ting, som gør lidt ondt at skille sig af med. Selvom det kan være svært, så kommer man dog hurtigt til at glemme de fleste af tingene, da man netop sjældent faktisk har brug for dem.

Byggeri
3. Undgå at købe nye ting
Når du så er gået i gang med at rydde ud i dine ting, så bør du samtidig undgå at købe nye ting. Når man bor i et almindeligt hus eller en lejlighed, så har man ofte plads til at nogle nye pynteting eller nye sko, men dette er ikke altid en realitet, når man bor i et minihjem.
4. Find nogle smarte opbevaringsløsninger
Inden du bygger dit minihjem, så er det en god ide, at du afsætter en god portion tid til at overveje indretningen af dit minihjem. Da du netop kommer til at have meget mindre plads, så bør du overveje nogle smarte, pladsbesparende løsninger, som måske kan have flere funktioner på én gang.
Måske dit soverum kan være en hems, imens dit stueområde hurtigt kan blive omdannet til en spisestue, hvor du stadig har plads til gæster. Overvej derfor grundigt dine ønsker, inden du går i gang med byggeriet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *