minimal indretning

Få mere tid med minimalisme

dd33

Drømmer du om et mere simpelt liv? Et med mere tid til at gøre de ting man allerhelst vil? Så kan minimalisme være vejen frem. Dette begreb vinder mere og mere frem i en tid og i et samfund, hvor forbrug og mere forbrug ellers har sat dagsordenen længe.

Hvad er minimalisme?

Minimalisme kan være flere ting, og man kan bruge det på forskellige områder i ens liv. Hvis man for eksempel åbner en køkkenskuffe og finder seks kartoffelskrællere, hvoraf man reelt kun bruger de to, kan man vælge at skille sig af med de fire øvrige. Så slipper man for, at de fire kartoffelskrællere, som ikke har nogen praktisk funktion, optager plads i køkkenskuffen. Man bevarer det vigtigste og skærer det overflødige fra – det er minimalisme i en nøddeskal.

seng med udsigt

Lettere rengøring

De fleste elsker at have et hjem, der er rent, men det er de færreste, som elsker at gøre rent. Selve rengøringsprocessen er noget lettere i et minimalistisk hjem, og det hænger sammen med, at der her ikke er nær så mange ting i hjemmet, for før man kan gøre rent, er man jo nødt til at få ryddet op. Når alle overflader ikke er dækket med ting, går oprydningen hurtigere, og når man skal trække en støvsuger gennem et hus, hvor der ikke er så mange ting at flytte rundt på, så går rengøringen i øvrigt noget nemmere.

En anden fordel ved at have et ryddeligt hjem er, at det er nemmere impulsivt at invitere gæster med hjem. Før var man lige nødt til at få ryddet entreen, så gæsterne overhovedet kunne komme ind ad døren for ikke at tale om de andre rum, gæsterne også ville komme ind i. Hvis ens barn for eksempel har en legeaftale, kan man roligt invitere hentende forældre med indenfor uden at blive pinligt berørt.

Opprioriter det vigtigste

Ved stille og roligt at gå alle sine ting igennem og få sorteret det unødvendige fra vil man opleve, at man føler sig mange kilo lettere og langt mere fri. Denne følelse fortsætter for hver sæk, man kører på genbrug eller lossepladsen og for hver ting, man får solgt eller doneret til andre mennesker. Det drejer sig om ting, man nu ikke længere er ansvarlig for at vedligeholde, rengøre med videre. Det skal man ikke bruge sin tid på mere. Nu opdager man, at man ved at skaffe sig af med en masse får noget helt nyt nemlig overskud. Og så er det, man har mulighed for at genoptage en gammel hobby, starte i motionscenter eller blive bedre til at tage på ture sammen med sin familie, hvis det er det, man drømmer om. Minimalisme kan give mentalt overskud til at realisere de projekter, der har stået på standby på grund af manglende tid, energi eller plads.

familie

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.